Grød i middelalderen

Rug og byg var danskernes foretrukne korn. Rug blev brugt til brø der blev bagt med surdej. Byggen blev brugt til grød og især øl.

Hvede kunne kun dyrkes i det sydlige Danmark og var derfor dyr. For de fleste mennesker hørte hvedebrødet derfor til ved højtider og fester.

I løbet af middelalderen. Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød , fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Opskrifter på middelaldermad: Supper, mos og grød – Den middelalderlige kogebog, Kapitel 3. Smør, ost og æg var tilladt på de ugentlige fastedage, men man skulle afstå fra andre animalske fødevarer.

Hovedbestanddelen af kosten har for den almindelige borger været grød og brød. I middelalderen brugte man ikke gaflen til at spise med. Den var slet ikke opfundet.

Man brugte en ske af træ og en kniv af metal. Og så selvfølgelig fingrene. Brø grød , grøntsager og fisk var den mest almindelig kost. I Norden bære højtiden stadig sit gamle hedenske navn Jul.

Længe før kristendommen kom til danmark, har midvinter været fejret og haft en helt speciel betydning for nordboerne. Derfor er juleskikkene i norden en sammensmeltning af den gamle hedenskabs jul og kristendommens. Man kendte heller ikke til tomater. Begge planter voksede nemlig vildt i Sydamerika og her kom der.

Almindelig mands kost kunne være grød kogt på enten bygmel eller rugmel. Det kunne også være fisk som jo var let at få fat i frisk, hvis man boede nær ved havet eller en sø. Grøden eller vællin- gen var lavet af hirse, boghvede, byg og i sjældne tilfælde risengryn.

Sam- men udgjorde brød og grød en væ- sentlig bestanddel af kosten for både rige og fattige folk. Kø fisk og fjerkræ samt grøntsager fra kålgårdene var en anden væsent- lig del af basiskosten. Middelalderens fasteregler, som gjaldt. Kvinden bager fladbrød over åben ild.

Man spiste også gedder, ål og laks.

Fra Norge fik man tørret helleflynder. Navnet kommer fra ,,hellig flynder, fordi man spiste den i fasten. Men man spiste meget brø grød og . Brød var kostens hovedbestanddel sammen med forskellige andre kornprodukter såsom grød Almindelige retter var supper og gryderetter. Vin, vineddike og verjus (sur saft af umodne vindruer) blev ofte brugt til smagsgivning i retter, sammen med honning og sukker for dem, der havde råd. Således var søde og sursøde . I foredraget fortæller museumsinspektør Mette Palm, hvad vi ved om mad i middelalderen , og hvor vi har oplysningerne fra.

Foredraget tager udgangspunkt i de arkæologiske undersøgelser af to middelalderlige landbebyggelser i Niverød og Jonstrup. Udgravningerne og de naturvidenskabelige . Frugtgrød har sandsynligvis været kendt lige så længe som grød baseret på korn, gryn eller mel. Frugtgrød laves af næsten alle typer bær og frugter, men en blanding af især de røde bær til rødgrød er betragtet som en dansk . Posegrød med skinke er et godt eksempel på den salte og søde mad i middelalderen. Få opskriften og fremgangsmåden på den lækre ret her. Hveden var den fineste, men også den dyreste, og anvendtes mest til gæstemad.

Rugen var det egentlige brødkorn, danskerne var også rugbrødsspisere i middelalderen. Den fattige del af befolkningen spiste grød og anden føde tilberedt af havre. Havregryn er afskallede, valsede korn af havre. Havre er meget næringsrig, især på thiamin ( B1vitamin), Evitamin og . Grynene puttes i, mens man rører i gryden.

Bliv ved med at røre, indtil grøden koger igen. Put saltet i, og lad grøden koge på lav varme i ca. Du kan servere grøden med smeltet smør . Den ene dag efter den anden er Jens kommet hjem fra sin tur på havet med tomme hænder. Så har hun bagt brød eller kogt lidt grød af melet fra sidste års høst.

Men nu er også melet sluppet op og det er for tidligt at tage af den nye høst. For de tror jo på, at kornet vil vokse lidt endnu. En hungerhøst, har de begyndt at sige til . Dette saavel som næsten alle .